
Traditionen tro runder vi året af med festlig jazz til vores 4. juledagskoncert. Vi får besøg af Old Time Jazzband, der som solist medbringer den velkendte violinist og entertainer Esben Kjær.
Old Time Jazzband har hjemme i den traditionelle danske jazz-hovedstad Silkeborg, hvorfra det har turneret i ind- og udland. Ole Rosendal er kapelmester og trompetist, og med sig har han Morten Andersen på bas og sang, Erik Schreiber på klarinet og sax, Martin Stig Nielsen på banjo, guitar og sang, samt Sindre Lindal på trommer.